Gå til hovedindhold

Om mig

HeidiMaria

Mit navn er Heidimaria – jeg er 40 år og bor sammen med min kæreste Emil og vores 4 børn ude på landet, lidt uden for Nykøbing.

At arbejde med mennesker har for mig altid givet stor mening og er virkelig passioneret omkring det, at hjælpe andre og samtidig kunne gøre en forskel. Er tidligere uddannet fysiologisk massør og kosmetolog fra Cidesco. Er inden for det sidste års tid blevet udd. mindfulness instruktør, Holistisk energiterapeut og Tryk og glad baby og børnebehandler ved Katrine Birk.
Alt sammen noget som har givet mig en helt andet syn på livet og mig selv.

En rejse som har givet livet mening og har fundet den ro og styrke der skal til at bevæge mig ud på nye eventyr. Derfor er det så fantastisk for mig, endelig at kunne invitere dig indenfor i mit helt eget kærlighedsunivers. Et hjerterum hvor jeg tilbyder behandlinger ud fra et holistisk synspunkt. En bred vifte af alternative behandlingsformer sammensat med hudpleje og kropsbehandlinger gør, at jeg når hele vejen rundt.

Det unikke ved mig er, at jeg altid vil handle og behandle helt fra mit hjerte. Hos mig bliver du altid mødt med den dybeste respekt for dig og det du kommer med og taknemligheden for at komme lige præcis til mig. Tillid og tryghed vil være nøgleordene i mine behandlinger. Jeg vil elske at kunne plante et frø hos dig, med budskabet om at svaret altid ligger for dine fødder. At kroppen altid selv kender svaret, hvis blot vi tør åbne vores hjerter og lytte efter.
At gå med flowet er der de største mirakler sker.

Jeg vil elske at byde dig indenfor i min lille klinik og tage dig med på den fineste og smukkeste rejse hjem til dig selv – og dit hjerte.

 

mindfulness - uddannelser   tryk og glad stempel - uddannelser